Aktuel forskning på Forskningsenhederne for Almen Praksis

Forskningsgruppen arbejder med projekter, som tager afsat i patienter med akutte problemer i almen praksis. Fokus er både på almen praksis og samarbejdet med aktører i det akutte sundhedsvæsen (dvs. lægevagt og natberedskaber, akuttelefon 1813, skadestuer/akutafdelinger, og præhospitalerne (ambulancehjælp 112).

Enheden fokuserer på metoder til at optimere sammenhængen mellem den teoretiske undervisning og det kliniske ophold samt at optimere udbyttet af det kliniske ophold, så læringspotentialet, motivation og refleksion fremmes blandt de medicinstuderende. 

Det overordnede formål med Deep End Denmark er at styrke almen praksis i belastede områder og herved bidrage til at mindske konsekvenserne af ulighed i sundhed.

Grøn Praksis formidler viden om sammenhænge mellem klimaforandringer og sundhed til kollegaer og patienter. Gruppen arbejder på at give de praktiserende læger en værktøjskasse, der gør det muligt at træffe klimavenlige valg.

Gruppen fokuserer på mødet mellem læge og patient og har som formål at udvikle viden om konsultationsformer og professionelle roller i almen praksis, så de modsvarer nye udviklinger i samfundet og i sygdomsmønstre.

Forskningens omdrejningspunkt er, hvad der har betydning for klinisk adfærd i almen praksis og på tværs af sektorgrænserne. Sammen med patienter, klinikere og sundhedsvæsnets organisationer udvikler, afprøver og evaluerer forskningsgruppen interventioner, der kan medvirke til at forbedre det kliniske arbejde og patientbehandlingen i almen praksis.

Forskningsgruppen undersøger forskellige aspekter af praktiserende lægers efteruddannelse samt uddannelsen for kandidatstuderende i medicin og KBU-læger.

Antallet af patienter med multimorbiditet stiger i almen praksis, og i takt med dette stiger også interessen for forskning inden for området. En række forskere ved Center for Almen Medicin ved Københavns Universitet undersøger, hvad der karakteriserer fænomenet multimorbiditet, og hvad fænomenet betyder for patienter, praktiserende læger og for forskning i almen medicin.

Almen praksis udsættes løbende for krav eller ønsker om implementering af ny faglig viden, nye dokumentationsredskaber samt nye modeller for kvalitetsudvikling eller intensivering af det tværgående samarbejde. Forskningsgruppen undersøger, hvordan sådanne ideer, teknologier og modeller optages i almen praksis og med hvilke konsekvenser.

Forskningsgruppen undersøger, hvordan forskellige mål for risiko og gevinst forstås og bedst formidles, og hvilke konsekvenser det har for lægers valg af udredningsstrategi og for patienters valg samt vedholdenhed overfor en aftalt behandlingsplan.

Forskningsgruppen ’Sårbarhed i praksis’ arbejder på at udvikle vores forståelse af sårbare patienter og deres møde med det primære sundhedsvæsen.

Forskningsgruppen forsker i at reducere unødvendige patientovergange og gøre de nødvendige overgange bedre.

APOs formål er at udvikle og gennemføre kvalitetsudviklingsprojekter baseret på aktivitetsregistrering, samt at analysere arbejdet i almen praksis i forbindelse med konkrete projekter.

CopLab-databasen er en sundhedsvidenskabelig informationsbank med svar på laboratorieundersøgelser fra almen praksis af mere end 1 million danskere. Databasen benyttes af flere forskere til almenmedicinsk relevant forskning. Aktuelt pågår over 20 praksisnære projekter inden for områder som hypothyreose, diabetes, senfølger ved kræft, psykisk sygdom, kolesterolsænkende behandling og hjertesvigt.

Forskningsgruppen Digital Sundhed inddrager både borgere og praktiserende læger som aktive partnere på det digitale felt og undersøger, hvordan de nye digitale løsninger påvirker hverdagen hos patienten og i almen praksis.

Forskningsgruppen arbejder med projekter, som har fokus på at optimere diagnostik og behandling af hyppige infektioner i almen praksis, såsom luftvejs- og urinvejsinfektioner. 

Enheden arbejder med en række forskellige kroniske sygdomme med fokus på at udvikle redskaber til at sikre sammenhængende patientforløb og optimere behandlingen.

Gruppen undersøger såkaldte livsstilssygdomme, som fylder meget i almen praksis. Ved hjælp af befolkningsundersøgelser og interventionsstudier med både almindelige raske borgere og patienter med diabetes forsker vi fx i kostens betydning for vægten og vægtens betydning for sundheden over tid.

Forskningsgruppens formål er at udforske de komplekse spørgsmål omkring medicinbrug set fra individuelle, sociale og samfundsmæssige perspektiver. Gruppen undersøger alternativer til medikamentel behandling og fører an i forskning om medicin fra et hverdags- og klinikperspektiv.

Forskningsgruppen arbejder bl.a. med registerforskning og Det Danske Multisygdomsindeks, som er udviklet af gruppen, og som klassificerer 39 fysiske og psykiske sygdomme på befolkningsniveau i både den primære og sekundære sektor.

Formålet med forskningsgruppen er at undersøge, hvordan de senere års organisatoriske ændringer i almen praksis påvirker de praktiserende lægers trivsel og adfærd. Gruppen fokuserer bl.a. på praksisakkreditering, dannelsen af kvalitetsklynger i forbindelse med den nye overenskomstaftale, ny organisering af behandlingsforløb for kroniske patienter og nye afregningsformer.

Gruppens overordnede formål er at bidrage til at mindske forekomsten af livsstilsrelaterede sygdomme.

Gruppen forsker i udbrændthed hos praktiserende læger og sammenhænge med psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed.

Almen praksis indtager en nøgleposition i sundhedsvæsenet, når det gælder ulighed i sundhed. Forskningsgruppen fokuserer på denne ulighed. Gruppen arbejder på tværs af forskningsemner og specifikt med forståelsen af ulighed og metoder til at studere ulighed i sundhed.

Formålet med Center for Musculoskeletal Health er at udvikle, undersøge og implementere specifikke behandlinger og håndteringsstrategier for de hyppigste muskuloskeletale lidelser (f.eks. ryg, knæ og skuldersmerter).

Forskningsgruppen arbejder med forebyggelse (inkl. screening), diagnostik, behandling, rehabilitering og palliation i et almenmedicinsk og folkesundheds-perspektiv. Forskningsgruppen er primært interesseret i hvordan og hvor meget denne (kliniske) aktivitet kan skade raske borgere og patienter når de bliver overtestet, overbehandlet og overdiagnosticeret. Gruppen ser også på de mulige skadelige konsekvenserne af denne overaktivitet på et makroniveau, fx hvordan det kan øge ulighed, og skade sundhedsvæsenet, samfundet og klimaet.

Forskningsgruppen har fokus på almindelige børns sundhed, herunder mental sundhed i familier, forekomst af sygdomme og smerter hos børn, børns medicinforbrug, og hvordan man så tidligt som muligt kan identificere børn, der af forskellige årsager ikke trives så godt, eller hvor der er risiko for, at barnets fysiske eller psykiske udvikling påvirkes.

Gruppen vil forbedre viden om håndtering af smitsomme sygdomme, mindske uhensigtsmæssig brug af antibiotika samt kontrollere udviklingen af antimikrobiel resistens.

Forskningsgruppen forsker i kræftforløbet fra de første oplevelser af symptomer til lægesøgning i almen praksis, udredning, behandling og opfølgning af kræft.

MOVE forsker i, hvordan dansk almen praksis i højere grad kan anvende fysisk aktivitet til at fremme befolkningens sundhed f.eks. gennem bedre sektorovergange mellem almen praksis og civilsamfundet (sociale henvisninger).

Forskningsgruppen forsker i behandling med antidepressive lægemidler, diagnostik af mentale lidelser, mental trivsel og kronisk sygdom, problemløsende samtaler, samtalebehandling ved mentale lidelser, sorgforløb og støtte til pårørende og validering af psykometriske instrumenter.

Forskningsgruppen undersøger, hvordan nye teknologier som kunstig intelligens, virtual reality og videokonsultation hensigtsmæssigt kan integreres i almen praksis. 

Formålet med gruppen er at skabe forskningsbaseret viden til gavn for borgere, professionelle og samfund om relationers betydning for menneskers sundhed, sygdom og helbredelse.

Forskningsgruppen undersøger forskellige elementer af symptomoplevelsen og
eksplorerer i lægesøgningsprocessen og den videre diagnostik.

Forskningsgruppen arbejder for at optimere tværfagligheden i primærsektorens behandling og forebyggelse af smerter, funktionsnedsættelse og sygdomme. Målsætningen er bedre behandlingsresultater for patienterne og varetagelsen af flere forløb i primærsektoren, så færre patienter i fremtiden behøver en henvisning til sygehusene.

Klinisk ultralydsskanning eller point-of-care ultralyd anvendes i stigende grad af praktiserende læger som supplement i undersøgelsen og vurderingen af patienter i almen praksis. Ultralydsgruppen arbejder for at skabe et fundament af viden om brugen og betydningen af ultralyd i almen praksis.