HVAD ER VID?
VID bygger bro mellem almenmedicinsk forskningsviden og praksis til gavn for patienterne.
‘Praksis’ betyder ‘almen praksis’, men også alle de andre former for praksis, der spiller en rolle for patienter, praktiserende læger og praksispersonale, f.eks. kvalitetsudvikling, efteruddannelse, faglig udvikling og (fag)politiske beslutninger. Derfor samarbejder VID med aktører bredt i det almenmedicinske miljø for at få forskningsviden ud at virke.
VIDs fulde navn er VID – Netværk for viden og kompetencer i almen praksis. VID er forankret under de fire Forskningsenheder for Almen Praksis Aalborg, Aarhus, Odense og København.
HVORDAN ARBEJDER VID?
VID bygger bro mellem forskning og praksis på flere måder:
-
VID udvikler ressourcer og værktøjer til almenmedicinske forskere, klinikere, professionelle inden for faglig udvikling og aktører rundt om almen praksis, herunder beslutningstagere og journalister. For eksempel udvikler og producerer VID podcasts, webinarer, seminarer, konferencer, formidlende artikler, videoer, digitale læringspakker, efteruddannelsestilbud, infografikker, workshops og digitale værktøjer.
-
VID tilbyder sparring, rådgivning og facilitering til forskere og andre aktører i det almenmedicinske miljø inden for vidensmobilisering, f.eks. gennem workshops.
-
VID arbejder med at udvikle strukturerne, opbygge kulturen og mindske barriererne for at skabe værdi ud af forskningsviden i det almenmedicinske miljø ved at styrke forskernes muligheder for selvstændigt at mobilisere deres viden og styrke aftagernes muligheder for selvstændigt at omsætte forskningsviden.
SAMARBEJDSPARTNERE
KONTAKT
Line Flytkjær Virgilsen
Faglig konsulent
Line Flytkjær Virgilsen er cand.scient.-san.publ., Ph.d. fra Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet og Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus. Siden 2016 har hun været ansat som postdoc ved FEAP i Aarhus og forsket primært i tidlig diagnostisk af cancer og ofte med fokus på sårbare patientgrupper. Line er ansat som konsulent hos VID.
Janus Laust Thomsen
Formand for VID
Janus Laust Thomsen er formand for VID. Han er praktiserende læge, professor og forskningsleder ved Center for Almen Medicin, Aalborg Universitet.
Linda Aagaard Rasmussen
Faglig konsulent
Linda Aagaard Rasmussen er sygeplejerske, cand.scient.san. og ph.d. fra Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet og Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus. Siden 2019 har hun været ansat som postdoc på FEAP Aarhus og forsket med primært fokus på tidlig diagnostik af kræft og tilbagefald af kræft samt kræftopfølgning i almen praksis.
Sune Holm Pedersen
Faglig konsulent
Sune Holm Pedersen, MSc, MA, ph.d., er konsulent hos VID. Han har tidligere arbejdet som bl.a. forsker, journalist, projektleder, analytiker og embedsmand i centraladministrationen.
6015 4095